Askov Spejder

Kontakt

Adresse: 

Ø.skibelundvej 15, Askov

6600 Vejen

trop

Askov Spejder

Regler & traditioner

Når man møder op til spejder skal man altid gå hen og sige goddag til en af sine spejderledere. I sommerhalvåret mens det er lyst starter alle møder med flaghejsning, respekt for flaget og en flag sang. I vinterhalvåret mens det er mørkt, starter man indenfor med at stille sig i sin patrulje når der ringes med klokken, herefter er der navneopråb og lederne fortæller om dages program. Vi slutter altid mødet af med at vi står i en rundkreds og synger af.

 

Tøj & Påklædning

Som spejder bærer man uniform eller som minimum vores spejdertørklæde, uden dette siger man at en spejder er nøgen. Tørklædet om halsen er et særkende for spejdere over hele verden. Det viser, at du er spejder, og det kan fortælle noget om, hvor du er spejder, eller at du har været på et særligt kursus. I Det Danske Spejderkorps vælger hver spejdergruppe selv farver og mønstre til tørklædet.

Vi har også en uniform. Den er praktisk og står imod meget, når vi udfordrer hinanden i spejderaktiviteter. Uniformen kan du købe hos Spejder Sport. Nogle syr mærker på deres uniform. De viser, hvilke løb og lejre, du har været på. Det er sjovt, når vi kan se, hvad vi kan, og hvor vi har været.

Spejderne kan bruge forskellige uniformsdele, så det passer med, hvad der passer til vejret og din aktivitet. Vi har fx en T-shirt, en skjorte og en softshell med korpsets logo.

Tørklædet kan købes hos os og koster 65kr. Uniformen kan man købe selv i Spejder Sport eller man kan ønske sig den i gave, det haster ikke. Nogle gange hænger der brugte uniformer til salg hos os, så der kan man evt. spare nogle penge ved at købe den brugt.

 

VIGTIGT!!

Hvis man ikke kan komme til et møde, skal man altid huske at melde afbud til en af os ledere.

SMS eller ring til Bo på 30270159

Hvis man har husket at melde afbud til de møder, man ikke har kunnet komme til, får man en mødeknap til sin uniform, når spejderåret er omme, dog må man max være væk 3 gange.

  

Til spejder accepteres ikke:

-       Mobberi

-       At man stikker af fra møderne/aktiviteterne

-       At man bryder husreglerne

 Vi forventer selvfølgelig også, at man som forældre taler med os, hvis der er nogle problemer fx med mobning eller lignende, så kan vi hurtigst mulig få løst problemerne. Til alle møder vil vi gerne frabede os alt elektronik og hvis det er en nødvendighed med mobil telefon skal den være slukket og i lommen/tasken hele tiden.

 

Årligt kontingent

Kontingentet er ca. 400kr. pr. halve år. Der bliver sendt en opkrævning hjem, når indmeldelsesblanketten er udfyldt.

Man er velkommen til at komme til spejder nogle gange før man beslutter om man har lyst til at blive ved. 

AskovSpejder er en del af DDS-Det danske Spejderkorps (se mere om korpset på www.dds.dk og www.spejder.dk).

 


Vi glæder os til at se dig